Handelsbetingelser, cookie- og privatlivspolitik
HUSK INGEN DYR I VORES UDLEJNINGSVOGNE
Lejer:
Minimum alder 24 år og har haft alm. kørekort (B) i minimum 1 år. Føreren / lejeren er ansvarlig for bilens tilstand, så som dagligt tjek af olie, luft, vand m.m. Ved afhentning vil lejeren få udleveret tjekliste til gennemgang af bilen for evt. fejl og mangler. I tilfælde af at andre end lejeren skal føre autocamperen, skal vedkommende være påtegnet lejeaftalen og have vist gyldigt førerbevis.
Det er ikke tilladt at ryge eller medbringe husdyr i autocamperen. Overtrædelse faktureres med min. kr. 2000.00 samt betaling for rengøring med 500,00 pr time
Forsikring:
Fuld kasko samt SOS-forsikring er inkluderet i lejen. Der er en selvrisiko i forbindelse med hver kaskoskade, ansvarsskade, parkeringsskade, stenslag i frontrude, trafik skader eller andre skader på bilens karrosseri på kr. 5000. Forsikringen er gældende i de fleste lande i Europa. Der er ikke dækning og derfor ikke indkørselstilladelse i Tyrkiet, Rumænien, Bulgarien, og Rusland. Makedonien, Albanien
Selvforskyldte skader:
Kaskoforsikringen dækker alene skader på bilens karrosseri. Evt. skader på møbler eller andet inventar og skader på installationer, er ikke omfattet af forsikringen, og skal derfor betales kontant ved aflevering.
Fejlagtig påfyldning af dieselolie i ferskvandstank indebærer udskiftning af tank, slanger og varmtvandsbeholder. Denne udskiftning er ikke omfattet af forsikringen, og skal derfor betales af lejeren. En sådan skade beløber sig til ca. 28.000 kr. Skader efter fejlagtig betjening af bilen eller installationer i camperen er ikke dækket af forsikringen, og skal derfor erstattes af lejeren. Selvrisikoforsikringen dækker ikke her.
Afhentning og aflevering:
Al udlejning sker fra Fritidsbiler Haslev Islandsgade 1 4690 Haslev
Afhentning skal ske på den i lejekontraktens fastsatte dag og tidspunkt. Aflevering skal ligeledes ske på den i lejekontraktens fastsatte dag SENEST kl. 10.00.
Af hensyn til næste lejer er det vigtig med rettidig aflevering. Ved forsinket aflevering beregnes kr. 500,- pr. påbegyndt time. Ved mere end 4 timers forsinkelse betales en hel uges leje.
Autocamperen afleveres med tømt spildevands- og toilettank. Der beregnes 1000,- kr. hvis toilettanken ikke er tømt. Autocamperen afleveres rengjort indvendig, såfremt der ikke er bestilt slutrengøring. Ved udeladelse af ovenstående beregnes 2000,- kr. for rengøring. Hvis camperen er ekstrem beskidt, beregnes et gebyr pr. forbrugt time på 800,00 kr.
Du behøver ikke vaske autocamperen udvendigt. Hvis camperen er unormal beskidt, tillægges et gebyr på 400.00 kr. Autocamperen leveres og afleveres med fuld brændstoftank
Ved aflevering af camperen før tid, er der ingen refusion i lejebeløbet Beregn venligst 1 - 1,5 time til henholdsvis afhentning og aflevering.
Depositum:
Kr. 6.000,- indbetales ved booking, bestilling er ikke bindene før det fulde depositum er modtaget. Depositum refunderes senest 21 dage efter hjemkomst, såfremt autocamperen returneres uden skader, i ren og ordentlig stand. Fra depositum afregnes også evt. parkeringsbøder, eller færdselsbøder forårsaget af lejer- Lejen betales senest 30 dage før lejemålets start.
Såfremt lejenaftalen indgås mindre en 1 mdr. før start af lejeperiode betales depositum og lejen ved underskrift af aftale
Afbestilling:
VED ENHVER BOOKING ER 24 TIMERS FORTRYDELSES MULIGHED
DET INDBETALTE BELØB VIL BLIVE FULDT REFUNDERET
ENHVER ANNULERING SKAL MEDDELSE SKRIFTLIGT PÅ MAIL INFO@FRITIDSBILER.DK
Ved afbestilling indtil 60 dage før lejeperiodens begyndelse refunderes 50 % af det indbetalte depositum. Resten beholdes som ekspeditionsgebyr. Ved afbestilling i perioden 60 - 30 dage før lejeperiodens begyndelse, beholdes det fulde indbetalte depositum som ekspeditionsgebyr. Ved senere afbestilling end 30 dage før lejeperiodens begyndelse, hæfter lejer for den fulde leje, hvis camperen ikke udlejes i den reserverede periode.
Vigtigt: du kan tegne afbestillingsforsikring p.g.a. sygdom f.eks. hos forsikringsselskabet "Europæiske Rejseforsikring".
Senest 4 uger før lejemålets start betales det fulde lejebeløb. Betaling kan ske ved betalinkslink Betales der ikke rettidigt uden forudgående aftale, anser vi lejemålet som ophævet.
Km forbrug og lejemål.
Med i lejen pr. 1 uges lejemål har du 285 fri km pr dag, derudover beregnes 3,00 kr. pr. km.
Forbehold og garanti fra udlejer:
Kan det lejede køretøj ikke udleveres grundet alvorlig skade, forsøger Fritidsbiler at stille et andet tilsvarende køretøj til rådighed. Hvis erstatningskøretøjet varierer i størrelse, refunderes alene lejedifferencen, såfremt køretøjet er mindre/billigere end det lejede. Hvis det er umuligt for Fritidsbiler at fremskaffe erstatningskøretøj, tilbagebetales den fulde leje. Yderligere kompensation ydes ikke.
Lejer kan ikke kræve erstatning for tabt ferie forårsaget af uheld med den lejede autocamper. Ej heller i forbindelse med evt. fejl i autocamperens tekniske installationer.
Hvis der under lejemålet springer en sikring, en vandpumpe holder op med at fungerer, eller der sker andre mindre tekniske fejl, er det lejers pligt at få udbedret disse ting. Der findes i camperen reservesikringer og pærer som kan anvendes. Lejer kan frit indkøbe nye dele op til max. kr. 500,- som refunderes mod aflevering af bilag. Og den udskiftede del. Dyrere indkøb, skal på forhånd aftales med os.
Vi tager generelt forbehold for trykfejl, ændringer i bilmodeller og indretning, udstyr, priser og beskrivelser.
Fri parkering:
I lejeperioden er der fri parkering af din privatbil hos Fritidsbiler på eget ansvar.